Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt

TILBUD: Fast pris – kun kr. 2.000 inkl. moms

Vil du sikre, at din arv går til dem, du ønsker, er det aldrig for tidligt at oprette et testamente.

Vi er et advokatfirma med landsdækkende rådgivning og oprettelse af testamente.

Tag kontakt til os for en uforbindende drøftelse med en advokat.

Fremtidsfuldmagt hos advokat kun kr. 2.000 inkl. moms.

Indeholder advokatrådgivning, telefonmøde med advokat, oprettelse af fremtidsfuldmagt og tinglysning af fuldmagten. Fast lav pris i alt kr. 2.000 inkl. moms.

En fremtidsfuldmagt gør det muligt for dig at bestemme hvem, der skal handle på dine vegne, såfremt du i fremtiden ikke selv er i stand til at gøre det.

Opretter du en fremtidsfuldmagt, skaber du tryghed for dig selv og for dine pårørende.

Hvis du ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, og kommer i en situation, hvor du ikke kan tage vare på dig selv, vil Familieretshuset vælge en værge til dig.

Med fremtidsfuldmagten bestemmer du selv, hvem der skal handle på dine vegne og slipper for det – noget omstændelige – offentlige værgemålssystem.

_____________________________________________________________________________________

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, skal det ske digitalt.

Fremtidsfuldmagten oprettes og underskrives digitalt på tinglysning.dk med MitId.

Herefter skal den vedstås for en notar ved byretten. Det koster 300 kr. i gebyr til notaren, som du selv skal betale.

Er du fritaget for digital post fra det offentlige, kan du i stedet for få oprettet en fremtidsfuldmagt ved henvendelse til Familieretshuset. I så fald skal du medbringe din fremtidsfuldmagt (i papirform) til Familieretshuset, hvor du skal underskrive fremtidsfuldmagten.

Fremtidsfuldmagten har først virkning, når opretter har behov for det.

Det er Familieretshuset, der efter anmodning fra fuldmagtsgiver eller fuldmægtigen skal træffe afgørelse om fuldmagten skal træde i kraft.

______________________________________________________________________________________

I en fremtidsfuldmagt kan du tillade en eller flere fuldmægtige, at tage beslutninger på dine vegne i økonomiske forhold og i nogen grad i forbindelse med personlige forhold.

Økonomiske forhold kan for være at indgå aftaler med banken om betalinger, salg af fast ejendom osv.

Personlige forhold er, at fuldmægtigen kan agere på dine vegne overfor det offentlige – eksempelvis søge om offentlig hjælp, hjemmepleje mm.  Den fuldmægtige kan ikke tage beslutninger i forhold til, hvem der besøger dig og eller lignende private forhold.

Loven om fremtidsfuldmagter indeholder regler om fuldmægtigens pligter og begrænsninger samt om, hvordan fuldmagten udøves.  Loven er for at beskytte fuldmagtsgiver.

Det kan være nødvendigt at tage stilling til – og indskrive i fuldmagten – hvad man helt konkret ønsker, at fuldmagten skal dække over.

Det gælder både i de tilfælde, hvor det ønskes, at fuldmægtigen får færre beføjelser og i de tilfælde, hvor der ønskes flere beføjelser end dem, som følger af loven om fremtidsfuldmagter.

___________________________________________________________________________________________________

Der er mange overvejelser, når en fremtidsfuldmagt skal skrives.

Du skal tage stilling til hvilken eller hvilke personer, som du ønsker skal være den fuldmægtige.

Vælger du mere end en fuldmægtig, skal du bestemme, om de skal have samme beføjelser, eller om de skal være indbyrdes subsidiære.

Du skal også tage stilling til, om den fuldmægtige kan videregive fuldmagten.

Det er en rigtig god idé at søge rådgivning hos en advokat, der kan hjælpe dig med at få fremtidsfuldmagten sat sammen, så den passer netop til dine ønsker.

Vi hjælper dig gennem hele processen, hvor det er en advokat som hjælper dig fra start til slut.

Vi har en fast lav pris på kr. 2.000 inkl moms, som dækker advokatrådgivning, telefonmøde med advokat, oprettelse af fremtidsfuldmagt og tinglysning af fuldmagten.

Kontakt

Adresse:
BilligtTestamente.dk
c/o Advobiz Advokat ApS
Amerika Plads 4B
2100 København
Danmark

Email:
info@billigttestamente.dk

Telefon:
33361744

Thank you for your message. It has been sent.
There was an error trying to send your message. Please try again later.

Menuer